Mindfulness meditation


Mindfulness programmet blev oprindeligt udviklet til deprimerede og svært stressramte mennesker tilbage i 1970’erne. I dag bruges mindfulness også til at skabe nærvær og forbedret livskvalitet for mennesker som ikke nødvendigvis har oplevet stress i deres liv. Denne side handler i høj grad om hvordan du kan højne din livskvalitet gennem bevidst nærvær, mindfulness træning (de 7 grundprincipper) og mindfulness meditation.

Mindfulness meditation
I en komplet mindfulness bevidsthed praktisere du bevidst nærvær og daglig meditation. For mange mennesker kan det være svært at finde tid til at meditere om morgenen og om aftenen som ellers ville være det mest optimale. Derfor får du her en introduktion til hvordan du kan praktisere mindfulness meditation i dine daglige gøremål.

Har du fået din daglige mindfulness meditation?
Det kan du få ved at være fuldt opmærksom i følgende eksempel:

Når du tager bad om morgenen, slipper du dit behov for at tænke og lader dine sanser guide dig gennem dette friske morgenritual. Gør dit morgenbad til en mindfulness meditation ved at være fuldt opmærksom på varmen fra vandet. Vær fuldt opmærksom lige der hvor vandet rammer dig på kroppen, og mærk den forbindelse der er mellem vandet og dig. Alt dette oplever du uden at dømme, vurdere eller analysere dit morgenbad. Du er nær væren. Du er dit morgenbad.

Når du bevidst vælger at bringe nærværet ind i dine daglige gøremål, vil nærværet vokse både i dig og i dine andre gøremål i løbet af dagen. Målet er at du kommer nærmere væren. Nærmere ind i den opgave du udfører, eller mere tilstede overfor det menneske du lytter til. Uden anstrengelse og stress vil du opleve at opgaver løser sig og dine mellem menneskelige relationer finder et behageligt leje med gensidig respekt og forståelse, blot ved hjælp af opmærksomt nærvær.

Hvis det er svært for dig at meditere, så bring meditationen ind i flere af dine hverdagsrutiner. For eksempel når du vasker op, laver mad, går en tur, rydder op, bevæger dig fra A-B, handler ind, svømmer, løber, cykler. Alle de praktiske rutiner som du har udført tusind gange før, vælger du at gøre til en sanselig oplevelse. I stedet for at tænke oplevelsen, mærker du oplevelsen gennem kroppen. Du mærker, føler, dufter eller smager det der foregår i øjeblikket.

Go’ mindfulness meditation