udtalelser


Mindfulness foredrag 2 x 45 minutter: Thomas Flindt er en meget indlevende underviser med stor ægthed og god humor. Man kan mærke at han virkelig går ind for det han taler om. Vi har talt og tænkt meget over de ting, vi talte om på kurset og har prøvet et par ting af. Super god oplevelse. Dette mindfulness foredrag var godt og lærerigt på den lange bane – Særligt øvelsen om ægte opmærksomhed.

Søren Egemar Knudsen – DANSKE ADVOKATER, København

Mindfulness kursus i København for private – 4 timers kursus: Thomas er et levende eksempel på den ro og det nærvær som en livsstil baseret på Mindfulness giver. Med stor empati, åbenhed og humor gav han kursisterne indblik i grundprincipperne for Mindfulness, krydret med små behagelige øvelser i vejrtrækning og meditation. Jeg kan på det varmeste anbefale Thomas Flindt og hans Mindfulness-kursus.”

Mette Kim Witten – BRUGERVENLIG.nu

Mindfulness og Arbejdsglædekursus (heldagskursus) 7 timer:
Thomas Flindt er en person der kan sit håndværk, som vi siger i Tyskland. 
Han har den særlige egenskab at lade folk erkende noget, uden at være overbevisende. Med humor men også med alvor henter han kursisterne der, hvor de lige befinder sig – hvert enkelt på sin måde. Med lethed og med visdom er han i stand til at åbne kursisternes øjne for en anden virkelighed. Han skaber tillid mellem ham selv og kursisterne, så man føler sig tryg og man bliver åben for løsninger. Thomas Flindt har bare meget menneskekundskab – forenet med god humor, finfølelse og ærlighed.

Dette kursus var en “gen – opvågnen” for mig selv. Jeg har fundet tilbage til det, som jeg egentlig vil. Jeg har set de ting, som jeg ønsker mig mest og har fundet ud af, hvor jeg står i vejen for mig selv. Ved dette kursus har jeg lært på en enestående måde at det er MIG, det drejer sig om, og ikke andre. Det er KUN MIG, som kan ændre og styre mit liv – ikke andre.

TAK for dette kursus! Det var virkelig enestående. Helt ærligt! Jeg har aldrig nogensinde set så klart…

Maya Fischer – Grundfos A/S, Bjerringbro

Mindfulness weekend 28.-29. apr. 2012 Arrangeret af HK for HK-medlemmer Thomas Flindt er en medrivende og inspirerende underviser. Han bruger en personlig og levende form for undervisning, som fanger én med det samme. Han bruger personlige erfaringer blandet med humor og ærlighed, som gør, at man føler sig tryg, tør være sig selv, og dermed er åben og modtagelig for alle de nye indtryk.

Det var et meget lærerigt kursus, med en god blanding af teori og praksis.Vi startede med at få at vide, at der ingen tidsplan var, og det var rigtig godt, for det gjorde, at man var meget mere fokuseret på selve undervisningen, og ikke sad og ventede på næste pause, men var i nuet, som man jo gerne skulle være.

Jeg fandt ud af, at jeg i forvejen bruger rigtig meget af det, vi lærte på kurset i min dagligdag. Det er jo kun positivt. Noget af det, jeg har taget med mig (udover at leve i nuet) er i særdeleshed meditationsdelen men også yoga’en. Jeg har brugt begge dele lidt førhen, men havde sluppet det igen. Dette kursus har gjort, at jeg har fået mod på det igen.

De ydre rammer omkring kurset var perfekte, og det at kurset foregik over en weekend, gjorde at man lige fik det mere ud af kurset. Tusinde tak for et godt kursus. 
Jeg kommer gerne igen.

Marie Overmark Andersen – Ejvind Nielsen Automobiler, Hobro A/S

Mindfulness weekendkursus 2 dage: Jeg oplever Thomas Flindt som en autentisk formidler. Han har en indre ro/balance og udstråler en glæde, som han på sin egen stille måde deler med deltagerne og man bliver en del af. Charlotte har stor personlig viden og erfaring med de emner hun formidler. Hun gør det ikke sværere end det er – selvom det kan være svært.

Kursusformen med lidt teori og masser af praktik, de fysiske rammer og måden kurset blev afviklet på gav mig en rigtig værdifuld oplevelse. Efter en stresset arbejdsuge tog det mig det meste af lørdagen at komme på bølgelængde med en af kursets intentioner: at være til stede i nuet. Det gik heldigvis op for mig inden lørdagen var gået og efter at have fundet “frekvensen” blev det virkelig en aha oplevelse. Jeg betragter kurset som et “tag selv bord” af værktøjer, som jeg fik smagt på og selv kan vælge at gå videre med.

Selvom det var med en vis nervøsitet jeg tog på kurset følte jeg mig hurtigt tryg hos Thomas og Charlotte. Den uhøjtidlige og meget rolige måde de afviklede kurset på gjorde, at jeg lige netop oplevede det de forsøgte at lære mig. Jeg blev ladet op med en masse god energi og forlod kurset med lyst til at arbejde videre med det jeg havde lært.

Michael T. Madsen
HR- & kommunikationsdirektør
vestjyskBANK